Pjotr Ilitj Tjajkovskij

Pjotr Iljitj Tjajkovskij (født 7. maj 1840, død 6. november 1893) var en russisk komponist fra romantikken. Han var den første russiske komponist, der opnåede varig international anerkendelse. I dag hører hans værker til blandt de mest kendte i det klassiske repertoire, herunder ''Svanesøen'' (1877), ''Nøddeknækkeren'' (1892), ''1812-ouverturen'' (1890), ''Romeo og Julie'' (1870) og ''Eugen Onegin'' (1879).

Selvom Tjajkovskij tidligt viste musikalsk talent, blev han i første omgang uddannet til en karriere inden for statsapparatet. På det tidspunkt var mulighederne for at skabe sig en karriere som musiker i Rusland stærkt begrænsede, da der endnu ikke fandtes offentlige musikinstitutioner. Dette ændrede sig, da Anton Rubinstein grundlagde Sankt Petersborg Konservatorium i 1862, hvor Tjajkovskij studerede frem til 1865. På konservatoriet modtog han en vestligt orienteret musikuddannelse, som adskilte ham fra samtidens nationalistiske komponister – Milij Balakirev, César Cui, Modest Musorgskij, Nikolaj Rimskij-Korsakov og Aleksandr Borodin – kendt som "De Fem." Denne forskel førte til et ambivalent forhold mellem Tjajkovskij og gruppen.

Siden Peter den Stores regeringstid i det 18. århundrede havde russisk kultur været splittet mellem hjemmehørende og udefrakommende elementer, hvilket havde skabt en dyb usikkerhed om den nationale identitet blandt befolkningen. Denne usikkerhed afspejlede sig også i Tjajkovskijs karriere. Det 19. århundredes russiske musik var kendetegnet ved melodiske og harmoniske strukturer, der adskilte sig markant fra den vesteuropæiske musiktradition, og for Tjajkovskij blev det en betydelig mental udfordring at forene dette russiske lydunivers med vestlige kompositionsformer. Resultatet blev en stil, der både var personlig og umiskendeligt russisk.

På trods af sine store succeser var Tjajkovskijs liv præget af personlige kriser og depression. Den tidlige adskillelse fra sin mor, da han som barn blev sendt på kostskole, og hendes efterfølgende død satte dybe spor i ham resten af livet. Han blev yderligere martret af tabet af sin nære ven Nikolaj Rubinstein, sit ulykkelige ægteskab med Antonina Miljukova, bruddet med sin mangeårige mæcen Nadezjda von Meck samt de indre konflikter, der fulgte med hans hemmeligholdte homoseksualitet. Tjajkovskijs pludselige død i en alder af 53 år tilskrives officielt kolera, men årsagen er stadig genstand for debat blandt historikere.

Selvom Tjajkovskijs værker er forblevet populære blandt publikum, blev hans kompositte stil i samtiden mødt med blandede anmeldelser. I Rusland blev han kritiseret for ikke at repræsentere de russiske musiktraditioner i tilstrækkelig grad, og hans popularitet i Vesteuropa blev ofte betragtet som et suspekt tegn på tilpasning til vestlige idealer. Flere vesteuropæiske kritikere roste ham imidlertid for at skabe musik, der appellerede til vestlige lyttere uden at ty til eksotisme, og som formåede at bryde med vestlige stereotyper om russisk musik. Dog mente andre vesteuropæiske kritikere, at Tjajkovskij ikke fuldt ud levede op til gængse kompositionsnormer. Fra Wikipedia